Loading

Bestil inden 27. dec. kl. 14.00 for levering inden nytårsdag (31. december)

Club
Hvordan styler man et jakkesæt mindre formelt og mere casual?Hvordan styler man et jakkesæt mindre formelt og mere casual?

Hvordan styler man et jakkesæt mindre formelt og mere casual?

Læsetid: 5 minutter

Hvordan styler man et jakkesæt mindre formelt og mere casual?

Læsetid: 5 minutter

Få overblik over hvordan du styler et jakkesæt mindre formelt og mere casual 

Jakkesættet er muligvis mandens vigtigste beklædningsgenstand. Det udstråler selvtillid og kræver sin respekt i enhver sammenhæng. Et jakkesæt er det ideelle tøjvalg til de mest professionelle eller formelle omstændigheder, men er samtidig et solidt valg i sociale og mere afslappede situationer som en aften i byen med venner eller en familiefødselsdag. 

De fleste forbinder vel nok et jakkesæt med den mere stringente og formelle ende af det sociale beklædnings-spektrum. Af den grund kan det for nogle være en udfordring at gennemskue, hvordan man udnytter jakkesættets alsidighed til sit fulde potentiale. Netop derfor vil denne guide tage dig igennem nogle nyttige style tips, som kan gøre dit udtryk mere afslappet, eller casual, iført et jakkesæt. 

Hvilke overvejelser bør du gøre dig før du vælger dit jakkesæt? 

Hvis du er ude efter et nyt jakkesæt, som du ønsker at kunne bruge i en bred vifte af forskellige sammenhænge, er der nogle centrale overvejelser du bør gøre dig inden du dykker ned i sortimentet. Før du vælger hvilket jakkesæt du skal vælge, som kan give dig muligheden for et mere casual look, bør du overveje følgende: 

- Er det dit første jakkesæt?

- Leder du efter noget som du kan bruge hele året rundt? 

- Er der noget særligt du føler din garderobe mangler på nuværende tidspunkt? 

Dine svar på disse spørgsmål vil hjælpe dig med at afgøre, hvilket niveau af formalitet du har behov for i dit jakkesæt og vil således hjælpe dig med at træffe den rette beslutning i sidste ende. 

Hvad skal der til for at et jakkesæt kan være en casual beklædning? 

Et jakkesæt er som nævnt en beklædning med utroligt meget alsidighed og mulighed for personliggørelse. Men med det sagt, er alle jakkesæt ikke skabt lige. Nogle bestemte karakteristika kan være med til at afgøre, hvorvidt et jakkesæt egner sig til at mere afslappet brug, eller om det bør holde sig i den formelle ende af det spektrum.  

Der findes naturligvis mange nuancer i denne afgørelse, men overordnet set er fingerreglen at jakkesæt, som er udført mere ”skindene” eller ”glatte” materialer og finish er tilegnet mere formelt brug, og bør desuden aldrig bæres adskilt (det vil sige bukser og jakke hver for sig). 

Derimod er jakkesæt, som er udført i mere ru materialer med mere synlig struktur, meget bedre egnede til at style efter et mere afslappet udtryk og kan sagtens bæres i sine enkelte dele (bukserne fra ét jakkesæt kan kombineres med jakken fra et andet, eller med en helt anden type overdel)  

Når målet således antages at være et mere afslappet look, så anbefales sidstnævnte type jakkesæt altså til dette formål. Særligt fordi et casual jakkesæt skal være så alsidigt som muligt, og derfor skal kunne styles både som komplet sæt og som enkelte dele for maksimal mulighed for personliggørelse af dit udtryk.  

Bonus sommer-tip 

Jakkesæt kontureret i hør er et glimrende valg til et mere casual look, især i de varmere sommermåneder. Materialet har særligt meget struktur i forhold til andre stoftyper og er naturligt og historisk set et mere afslappet udtryk end mere klassiske typer materiale. Her kan du læse mere omkring herrebeklædning i hør og hvorfor det er så eftertragtet et materiale når temperaturen stiger.

Hvordan har man et formelt jakkesæt på, på en casual måde? 

Nu hvor banen er kridtet mere eller mindre op i forholdt til hvilke typer jakkesæt overordnet set egner sig godt til casual brug, bør der ikke være tvivl om at nogle jakkesæt bliver født med en vis niveau af formalitet, som gør at sættet som regel ikke bør skilles ad. Det kan imidlertid selvfølgelig sagtes lade sig gøre at gøre et komplet jakkesæt mindre formelt alligevel, ved hjælp af nogle forskellige overordnede principper.  

Et fremragende eksempel på at gøre et ellers meget formelt jakkesæt med nedtonet og afslappet er ved brug strik, som eksempelvis strikkede pullovers eller rullekraver. Hvis du går med denne mulighed, frem for en klassik skjorte, bør du være opmærksom på hvilke farver og toner går godt med dit komplette jakkesæt. Her anbefales tone-on-tone, hvilket betyder at du matcher forskellige nuancer af den samme grundfarve for at skabe et sammenhørligt udtryk men samtidig give noget nødvendig kontrast.   

En anden måde at opnå et mindre formelt udtryk i dit ellers ret formelle jakkesæt er ved valget af fodtøj. Til et klassisk jakkesæt anbefales det næsten altid at du vælger et par herresko i læder eller ruskind som matcher farven på dit bælte. Men når målet er et afslappet look, bør man overveje et par sneakers som alternativ. Hvide sneakers i en simpel silhuet og uden for mange larmende designelementer vil ofte være det bedste bud i denne sammenhæng. 

Sidst men ikke mindst kan accessoires, eller mangel på samme, være det der skal til for at styre din look i den rigtige, afslappede retning. Ordsproget ”Less is more” gør sig gældende her. Hvis du har et komplet jakkesæt på, men gerne vil give et mindre formelt udtryk, så er der bestemt ingen grund til at begynde at matche slips og lommeklud med dit outfit. Et mere simpelt outfit vil altså give et mere casual look, så hold tilbage med dine accessoires og gem dem til et arengement der kræver mere fuldendt og formel påklædning.   

Hvilke farver er mere casual og hvilke er mere formelle? 

Sidst er der visse farver der egner sig bedre til afslappede looks end andre. Mørke farver, især mørkere blå og grå farver, er tilegnet brug hele året rundt og kan gøres både mere og mindre formelle, som beskrevet ovenover. Lysere blå og grå farver samt farver som grøn, brun eller beige er ofte mere sæsonbestemte farver. De er også en del mere personlige og unikke i deres udtryk, og er derfor velegnene til et mindre formelt eller casual look. 

Udforsk udvalget